Computerprogrammer bruger pc'ens kræfter

Pc'ens processor arbejder på højtryk, når et program bruger alt for meget regnekraft.

Tjek, hvilke programmer der bruger pc'ens kræfter

Er din computer blevet sløj og hakker afsted? Så tjek i Windows' Jobliste, hvilke programmer der lægger beslag på pc'ens ydelse.

21. januar 2018 af Henning Dadkhah Rasmussen

Der er ikke noget mere irriterende, end når en ellers hurtig pc snegler sig afsted, fordi et enkelt program bruger alt for mange af computerens ressourcer. 

Med den indbyggede Jobliste i Windows kan du selv undersøge sagen og finde ud af, hvilket eller hvilke programmer, der anvender flest af computerens ressourcer. 

Joblisten viser både, hvor meget ram og hvor mange procent af CPU'ens kapacitet, programmet lægger beslag på, og du kan endda se, hvor meget det skriver på din harddisk og bruger netværksforbindelsen. 

Dermed er det nemt at identificere synderen og få programmet lukket, så din pc igen kan arbejde med fuld styrke.

> Læs alle nyheder og tips til Windows 10 her. 

Sådan bruger du Joblisten

  1. For at åbne Joblisten i Windows 10 skal du holde CTRL og SHIFT nede samtidig på tastaturet. Tryk så på ESC-tasten. 
  2. Klik nu på Flere oplysninger i bunden af Joblisten, så du får adgang til alle funktionerne.
  3. Fra fanen Processer finder du en oversigt over alle de programmer, som kører på pc'en i øjeblikket.
  4. Læg især mærke til fanerne CPU og Hukommelse, der afslører hvor meget ram og processorkraft de enkelte programmer lægger beslag på.
  5. Bruger programmerne mere kapacitet, end du vil tillade, kan du blot markere et program og klikke på Afslut job.

Jobliste i Windows 10

Joblisten i Windows 10 giver dig et fint overblik over alle kørende processer på pc'en.

I Komputer for alle nummer 2/2018 kan du læse om programmet Prio, hvor du kan prioritere, hvilke programmer, der skal bruge computerens kræfter, når du arbejder. 

Prio arbejder sammen med Windows' egen Jobliste, og hvis du er abonnent på Komputer for alle, kan du downloade programmet samt en guide i Fordelszonen. 

Lige nu kan du prøve 1 nummer af Komputer for alle og fuld adgang til Fordelszonen for kun 29 kroner!

Måske er du interesseret i ...