Microsoft Surface skærmfejl

Microsoft Surface skærmfejl får brugere til at putte enheden i fryseren

Efter skærmfejl: Surface Pro 4-ejere putter computeren i fryseren

Microsoft Surface Pro 4-brugere oplever skærmfejl og har taget alternative værktøjer i brug.

5. februar 2018 af SLO

Over 1900 brugere med samme problem på Microsofts forum og en dedikeret hjemmeside navngivet Flickergate vidner om, at flere brugere er utilfredse med Microsofts Surface Pro 4.

Skærmen flimrer så meget, at Surface Pro 4 er ubrugelig, lyder klagerne.

En talsperson fra Microsoft siger til det amerikanske tekonologimedie The Verge, at man hos Microsoft har noteret problemet.

"Vi er klar over, at nogle kunder har oplevet at skærmen flimrer Surface Pro 4, og overvåger situationen tæt," lyder forklaringen fra Microsoft, der endnu ikke er kommet med en løsning på fejlen.

Surface Pro 4 mister anbefaling

Flere brugere påstår på Microsofts forum, at de har oplevet problemer efter at have modtaget en ny Surface Pro 4 som erstatning for den tidligere.

Problemerne med Microsotf Surface Pro 4 har tidligere ført til, at det anerkendte amerikanske forbrugermedie Consumer Reports fjernede sit "Anbefaler"-mærke fra Surface Pro 4 og Surface Laptops på grund af de mange fejlmeldinger. 

Tager fryseren i brug

På Microsofts forum tager brugerne alternative midler i brug. En bruger har uploadet en video af, hvordan han løser problemet ved at køle Surface Pro 4 ned i en fryser.

Se på videoen, hvordan en Surface 4-ejer tilsyneladende løser skærmproblem ved at fryse enheden ned.

Vil vil ikke anbefale, at du putter elektronik af nogen art i fryseren, da det kan gøre mere skad end gavn. 

Hvis du oplever problemer med Surface Pro 4, anbefaler Microsoft, at du leverer det defekte produkt tilbage til butikken, hvor du har købt den. 

Ifølge amerikanske The Verge er det dog kun under 1 % af alle Surface-enheder, der er ramt af fejl.

Med en powerbank løber du aldrig tør for strøm på din mobiltelefon. Lige nu får du to numre af Komputer for alle med en powerbank i flot design for kun 59,50 kroner. Læs mere her. 

Måske er du interesseret i ...