Supercomputere er de hustigste i verden

Computeren har udviklet sig enormt hurtigt de sidste 20 år. 

© Shutterstock

Du har en supercomputer i lommen!

På ganske få årtier er computerne gået fra at være kæmpe skrumler med begrænsede evner til små vidundere med gigantisk regnekraft. Se vores maskiners vilde udvikling her.

1. august 2017 af Emil Jensen

For tyve år siden var det nyt og overraskende, at IBM-computeren Deep Blue kunne udfordre en stormester i skak – i dag er mennesket chanceløst overfor maskinen, når det handler om at løse logiske opgaver. 

Alene de GPS’er, der guider os rundt på landevejene, præsterer mange hundrede gange mere regnekraft end computeren, der guidede den første raket til månen.

Pc’en har været allemandseje i mindre end en menneskealder, men på den korte tid er computerens evner steget eksplosivt: I 1981 udsendte IBM firmaets første Personal Computer, og da Apples første iPhone udkom 26 år senere, leverede den 150 gange så meget computerkraft i lommeformat. 

Apples nuværende topmodel, iPhone 7, præsterer intet mindre end 500 gange hurtigere end IBM’s første pc.

Gigantisk regnekraft i nutiden computere

En almindelig computers ydeevne måles i hertz – i disse dage i gigahertz (tusind millioner hertz) – og det handler i bund og grund om, hvor mange regnestykker med hel-tal maskinen kan udføre på et sekund. 

Kræfterne i verdens hurtigste maskiner – supercomputerne – måles derimod i “flops” (floating point operations per second) eller det antal regnestykker med kommatal, maskinen kan udregne per sekund. 

Verdens suverænt hurtigste computer, den kinesiske supercomputer Sunway TaihuLight, har med sine helt vanvittige 93 petaflops ifølge visse forskere overhalet den menneskelige hjernes ydeevne.

Læs også: 2 af verdens hurtigste computere står i Danmark

Læs mere om de store spring computerteknologien har taget de seneste år i Komputer for alle 12/17.

Hvis du tegner abonnement nu, kan du læse historien med det samme på dine mobil eller tablet med app'en Wype. Her kan du også læse de seneste 10 numre af bladet. 

Måske er du interesseret i ...