Microsoft Surface Book 2
© Microsoft

Microsoft Surface Book 2 udfordrer MacBook Pro

Microsoft sælger snart den nye Surface Book 2, en 2-i-1-pc henvendt til brugere, der ønsker den højeste kvalitet. På papiret er computeren dobbelt så kraftig som MacBook Pro.

20. oktober 2017 af Peter Skovbjerg Jensen

Den 9. november åbner Microsoft for forudbestillinger af firmaets nye Surface Book 2, en kraftig 2-i-1-pc henvendt til designere, kodere og andre, der arbejder på computeren hele dagen.

Disse skabere har ofte foretrukket Apples produkter som for eksempel MacBook Pro. Nu udfordrer Microsoft Apple direkte ved at sammenligne Microsoft Surface Book 2 med MacBook Pro, hvor firmaet påstår, at Surface Book 2 er op mod dobbelt så kraftig.

Microsoft Surface Book 2 er ikke billig

Selvom det ikke er nemt at lave en direkte sammenligning mellem Microsoft- og Apple-produkter, så har Microsoft ret i, at deres nye Surface Book 2 overgår MacBook Pro på teknikken. Det kan dog også ses på prisen. 

Den billigste version af Surface Book 2 kommer til at koste 13.299 kroner, mens den dyreste af de afslørede versioner koster hele 26.599 kroner.

Læs alt om bærbare computere her

Surface Book 2 har imponerende hardware for en 2-i-1-pc

Den nye Microsoft Surface Book 2 er en 2-i-1-pc. Det vil sige at skærmen kan tages af og bruges som en tablet. Ifølge Microsoft holder batteriet på tabletten i cirka 5 timer. 

Mere imponerende er batteritiden dog, når tabletten sidder på tastaturet. Her påstår Microsoft nemlig hele 17 timers batteritid.

Den største version af Surface Book 2 er med 16 GB RAM, Intel® Core™ i7-8650U quad-core-processor og NVIDIA GeForce GTX 1050 grafikkort mildest talt imponerende arbejds-pc – Hvis du altså har 26.599 kroner at bruge på en pc.

Du kan læse mere om Microsoft Surface Book 2 her.

Måske er du interesseret i ...