Dirty toilet

Guide: Sådan holder du pc'en ren

Flere undersøgelser har vist, at tastaturet på din pc bebos af flere bakterier end et toiletsæde! Se, hvordan du gør pc'en grundigt ren her.

27. september 2016 af Henning Rasmussen

Moderne smartphones og pc-tastaturer er i flere undersøgelser blevet udråbt til at rumme flere bakterier end du finder på et toiletsæde. Vi skal ikke spekulere i, hvordan bakterierne er havnet der, men giver dig i stedet en hurtig guide, så du selv kan gøre dit udstyr rent og fri for bakterier.

Vi starter med den bærbares tastatur

1: Sluk pc'en og fjern batteriet. 2: Klap skærmen op og vend den med tasterne nedad. 3: Giv pc'en et par kærlige klap, så løse brødkrummer, hår, negle og madrester falder ud. 4: Hvis du har en dåse med komprimeret luft, skal du blæse mellem tasterne. Ellers benyt din støvsuger med et børstemundstykke til at suge resterende krummer ud. 5: Dyp en lille smule isopropylalkohol på et stykke vat og tør tasterne forsigtigt over. Det dræber bakterierne. 6: Hvis du har en mus koblet til pc'en, bør du også tørre den over med isopropylalkohol.

Herefter er det skærmens tur:

1: Brug en dåse komprimeret luft til at blæse støv af skærmen. 2: Lav en blanding af lige dele hvid eddike og destilleret vand. 3: Sprøjt blandingen på en blød klud og tør forsigtigt skærmen over.

Foto af: Clayton Parker

Læs vores tricks til skærmen!