Falske udvidelser i Google Chrome

Over 20 millioner snydt af falske udvidelser til Google Chrome

Du skal altid passe på, hvad du henter fra nettet. Nu er over 20 millioner brugere blevet snydt af falske ad-blockere på nettet.

20. april 2018 af Peter Skovbjerg Jensen

Tit kan du genkende falske programmer og udvidelser på, at de har meget få downloads eller dårlige anmeldelser. 

Det er desværre ikke altid tilfældet. 

Det viser sig nemlig, at nogle af de mest hentede ad blockers – altså reklamefjernere – til Google Chrome er falske.

Det siger sikkerhedsfirmaet AdGuard i en blog. Firmaet har analyseret nogle at de mest hentede udvidelser til Chrome og fundet kode i dem, der sender oplysninger om dig til bagmændene, og dermed lader dem styre din browser.

De falske udvidelser er svære at opdage

Noget af det, der gør de falske udvidelser svære at spotte, er, at de fungerer upåklageligt. Bagmændene har nemlig kopieret reelle udvidelser og derefter selv tilføjet den ondsindede kode til programmet.

Faktisk er de falske apps både blevet hentet meget, og har rigtig gode anmeldelser, da folk ikke opdager de ondsindede ekstrafunktioner. 

Det har resulteret i, at fire ud af de seks første resultater, der kommer op, når du søger på ad-blocker i Chromes udvidelser, pt er falske.

Sådan spotter du falske udvidelser

Ifølge AdGuard er det vigtigste at huske, hvis du henter en udvidelse til Chrome, at tjekke hvem der har lavet den. Den information er let at finde under den enkelte udvidelse.

Du kan derefter lave en Googlesøgning på firmaet. Hvis du finder mistænkelig information om dem, eller slet ingen information, er det nok en dårlig ide at hente udvidelsen.

Redaktionen anbefaler: Få en komplet sikkerhedspakke nu

Komputer for alle har samlet 10 stærke programmer i en komplet sikkerhedspakke. Programmerne er nøje udvalgt og gennemtestet af vores eksperter, og du finder altid den nyeste version til download i bladets Fordelszone. 

Til hvert program får du desuden en grundig trin for trin-guide, som hjælper dig med at sikre din pc bedst muligt.

> Lige nu får du et nummer af Komputer for alle samt fuld adgang til Fordelszonen for kun 29 kroner. Læs mere her.

Måske er du interesseret i ...