Ryzen logo

AMD er igen ude efter Intel.

© AMD

AMD udfordrer atter Intel på billige processorer

Hurtig og billig processor skal overtage tronen på budget-markedet.

17. marts 2017 af Mikkel Jacobsen

Med den nye Ryzen 5-processor er AMD klar til at levere hjernen i din kommende computer. Ryzen matcher priserne på Intels processorer, men leverer mere regnekraft. I hvert fald ifølge AMD.

Ryzen 5 skal konkurrere mod Intels i5-serie og kommer i fire forskellige udgaver:

  • Ryzen 5 1400 (4 processorkerner/8 tråde på 3.2GHz/3.5GHz) til 1166 kroner
  • Ryzen 5 1500X (4 processorkerner/8 tråde på 3.5GHz/3.7GHz) til 1304 kroner
  • Ryzen 5 1600 (6 processorkerner/12 tråde på 3.2GHz/3.6GHz) til 1511 kroner
  • Ryzen 5 1600X (6 processorkerner/12 tråde på 3.6GHz/4.0GHz) til 1718 kroner

Priserne her er direkte omregnet fra dollars, så de bliver formentlig justeret en smule opad i forhold til de endelige danske priser.

På samme høje niveau som Intel

Det bliver spændende at se, om de nye processorer lever op til AMD's forventninger. 

Ifølge tests foretaget hos tech-mediet Anandtech kan Ryzen-processoren sagtens følge med tilsvarende dyrere Intel-processorere, men de har indtil videre kun testet processorerne i kontorcomputere, og vil snarest se på, hvordan Ryzen klarer sig i spil.

Ryzen 5-serien er klar til salg i midten af april.

Hvis du tegner abonnement på Komputer for alle nu, får du adgang til de seneste 5 magasiner via Wype.

Måske er du interesseret i ...